Spot

Spot var vores families første hund. Jeg har altid været fascineret af denne race og dens aktivitetsniveau og jagtinstinkt. Desuden var det en oplagt hund at have, når man som os bor ude på landet. Årsagen til at Spot kom ind i familien var, at mine børn udviste enormt meget angst når vi besøgte mine søskende, der næsten alle havde hund/hunde. Det lå så fjernt fra mine oplevelser med hund som barn.

Derfor besluttede vi, at nu var der tid til et ekstra familiemedlem. Den yngste datter var på det tidspunkt 3 år, og faktisk havde hendes legekammerat fra børnehaven derhjemme netop fået et lille kuld. Vi valgte den mest frembrusende og mindste hvalp af kuldet, og det har været et godt valg.

 

Tæve

28.08.2006

6,5 kg

28 cm

Dansk svensk gårdhund

(uden DKK-papirer) 

Spot var en nævenyttig, bestemt og skrap gammel tante, med et kæmpe EGO. Hun har været god til at opdrage Banya og det har været med faste grænser. Det har altid været hende der bestemte. Hun har været godt til at fange mus, muldvarper og andet kravl ude på landet. Spot har været min trofaste løbemakker igennem mange år, men på hendes ældre dage blev det lidt hårdt for hende. Derudover fik hun konstateret forstørret hjerte og kom herefter på hjertemedicin. Hendes almene tilstand var dog upåvirket. Spot var altid yderst småtspisende og det var til stor undring for Banya, der ikke kunne forstå hvorfor madskålen ikke blev tømt. Den madskål var meget fristende at stikke snuden i.